Hvad er løs knæskal hos hunde?
Sygdommen er kendetegnet ved, at knæskallen af og til smutter ud af sit naturlige leje på forsiden af knæet og derved låser knæet i en bøjet stilling. Det gør hunden så halt, at den slet ikke støtter på benet.
Løs knæskal anses for at være arveligt. Hos arveligt disponerede hunde kan lidelsen ses allerede ved fødslen, hvor de fødes med en forkert vinkling af lårbenet, så muskler og sener trækker knæskallen ud til siden. Hos små hunde smutter knæskallen ind på den indvendige side af knæet, mens den hos store hunde sidder på ydersiden.
Hvad er symptomerne på løs knæskal?
Symptomerne starter i reglen allerede i hvalpestadiet, hvor hunden pludselig bliver halt på et bagben, løber nogle skridt på tre ben og så holder op med at halte. I starten kan der gå nogen tid imellem, at hunden halter, men det bliver stadig hyppigere, og på et tidspunkt skal hunden til dyrlægen.
Hvordan stiller din dyrlæge diagnosen løs knæskal?
Diagnosen er som regel let at stille, fordi dyrlægen kan fremkalde haltheden ved at skubbe knæskallen ud af led - den smutter meget let.
Klinisk deles patella luxation i 4 grader.
Grad 1:
Knæskallen ligger på plads, men lader sig flytte. Den glider selv tilbage på sin plads, når den slippes. Mange af disse hunde er symptomfrie, men hos andre kan knæskallen glide ud af sin normale plads og medføre halthed.
Her er kun små afvigelser fra den normale udvikling af bagbenet.
Grad 2:
Knæskallen ligger normalt på plads ved undersøgelsen, men flyttes let ud af plads og glider ikke selv tilbage på plads igen. Den kan også selv hoppe ud af pladsen, når benet bøjes og strækkes. Lægger man knæskallen tilbage på sin plads, bliver den liggende.
Der er en moderat krumning af benets knogler og op til 30o rotation af underbenets øverste del. Dette medfører, at de sener, som holder knæskallen på plads, ikke længere ligger midt foran på underbenet. Hunden vil hyppigere være halt og perioderne med halthed vil bliver længere.
Ubehandlet kan grad 2 gå over i grad 3.
Grad 3:
Knæskallen er altid ude af det normale leje. Den kan lægges på plads, når benet strækkes, og glide ud igen, når benet bøjes.
Der er en tydelig krumning af benets knogler. Underbenets øverste del er roteret 60o . Musklerne sidder ikke på den rigtige plads. Der kan udvikles slidforandringer i knæledet. Der er som regel meget lidt fure til knæskallen. Hunden bruger benet, men kan ikke strække knæleddet og den halter som regel tydelig.
Grad 3 kan udvikle sig til grad 4.
Grad 4:
Knæskallen er altid ude af den normale plads, og den kan ikke lægges på plads. Der er en udtalt krumning benets knogler, og den øverste del af underbenet er roteret 60o - 90o. Der er ingen fure til knæskallen. Det er som regel ikke mulighed for at strække benet ud på grund af fejlplacering og sammentrækning af musklen. En sådan hund er stærk invalideret og har abnorme bagbensbevægelser eller kan ikke gå.
Hvordan behandles løs knæskal?
Det er altid vigtigt, at hunden kommer i behandling så tidligt som muligt i sygdomsforløbet. Mulighederne for en effektiv behandling falder, jo længere hunden går med den løse knæskal, og på længere sigt er lidelsen invaliderende for hunden.
Behandlingen er næsten altid en operation, hvor dyrlægen flytter knæskallens senetilhæftning, så den kommer på plads. Hvis man venter for længe med at få foretaget operationen, vil der komme knogleforandringer, som kan gøre det vanskeligt at opnå et godt resultat.
Hvordan er fremtiden for din hund, hvis den har løs knæskal?
Hvis hunden behandles i tide kan den få et godt liv uden halten og smerter. Men du skal tænke på, at det er en arvelig lidelse, så du bør ikke avle på hunden.
Hvad er risikoen for, at din hund får løs knæskal?
Blandt mindre hunderacer er der en reel risiko for at se løs knæskal, og du skal være opmærksom på om din hund viser periodisk halthed af et bagben allerede tidligt i hvalpestadiet.
Hvilke racer er særligt udsatte for at få løs knæskal?
Løs knæskal ses især hos små hunde som minipuddel, papillon, chihuahua og lignende, men kan også optræde hos større hunderacer.
